Dyr og healing

Dyr reagerer meget fint på healing. De har ingen forbehold, men tager åbent imod hjælp til sygdom, stress, adfærdsproblemer m.m.
Nogle gange indgår Bachs Blomsterremedier i behandlingen.
Fjernhealing til dyr er en ideel behandlingsform, som jeg har gode resultater med.

Dyrs store kærlighed til deres ejer gør ofte, at dyret påtager sig ejerens ubalance og/ eller sygdom.
Min opgave kan være at hjælpe til balance og forståelse mellem dyr og ejer og dermed større harmoni i forholdet.
Når ejeren bliver bevidst om og tager sig af det, som dyret prøver at vise, kan dyret slippe den adfærd, der var nødvendig for at få ejeren til at reagere.

Foredrag 

Jeg kommer gerne og fortæller om mit arbejde med mennesker og dyr.
Det foregår gennem inspireret tale med lys og glæde og gerne i dialog med tilhørerne.
Jeg starter gerne et foredrag med en gruppelydhealing.
Prisen snakker vi om.

Om telepati

Telepati betyder kort sagt at læse tanker.
Jeg modtager budskaberne på forskellig vis via mine sanser. F.eks. ved at få vist billeder eller mærke ting på min egen krop, hvis dyret har ondt et sted. Jeg kan også opleve at være inde i dyrets krop og opleve sammen med det.

Dyr lever i nuet og handler altid ud fra kærlighed. Det, dyret formidler, kan afspejle dets eget fysiske eller psykiske selv. Det kan også handle om ejeren, måske kærlige råd og vejledning.

Som katten, der anbefalede sin ejer at gå til samtaleterapi som hjælp i en depression. Ejeren skrev tilbage, at det var det kærlige spark, hun havde brug for, da hun var kørt fast i sit liv.

Telepati med dyr

Eller hesten, der bad mig om healing og justering af ubalancer i kroppen. Han viste mig en hestetrailer, at det var sket i den. Her oplevede jeg, at hesten havde mistet balancen, da traileren slingrede og bremsede hårdt op. Den nuværende ejer vidste intet om dette. Han oplever, at hesten er blevet meget mere smidig, kan dreje hovedet længere til begge sider og har bedre balance, når han rider på den. Dens bevægelser er blevet mere fri.
Ejer skriver: Den telepati du har haft med min hest og formidlet videre til mig, har gjort mig mere bevidst om, at det jeg selv føler er rigtigt og samtidig meget taknemlig og ydmyg omkring samværet med andre væsner, ikke fordi jeg ikke har været det før, det har bare givet en dybere forståelse.

Dyrene lærer mig så meget. Det er en ære for mig, når de og deres ejere viser mig tilliden, at jeg må være deres budbringer, deres tolk.

Pratisk info

Kontakt mig på telefon eller sms. Måske kan healingen foregå, mens vi snakker. Ellers sker det som en fjernhealing, eller jeg kører ud til dyret.
Ring, så snakker vi om det!

Tlf. nr. 86 26 25 39 / 22 52 53 56

Jeg holder gerne foredrag om healing og telepati med dyr